Spektakulære Excel-fejl og ekstreme konsekvenser for økonomer

by House of Control | 04-08-2021 11:47:59

Mange økonomer kan næsten ikke klare sig uden Excel. Men regnearket har en skyggeside: Selv små fejl kan få ekstreme konsekvenser – og koste milliarder. Her er nogle af de mest spektakulære fejl.

For nogen er Excel et værktøj, man helst vil undgå helt eller i hvert fald bruge mindst muligt. Andre ser nærmest den type fobier som en karakterbrist. De bruger Excel til alt fra planlægning af den næste ferie og beregning af selskabets bonusudbetalinger til udarbejdelse af firmaets årsbudget.

Når du har læst om de følgende fejl, vil du måske være enig i, at man bør undgå i hvert fald de to sidstnævnte opgaver.

 

'Grov regnefejl'

Da det norske Storting skulle godkende planerne for oliefeltet Barentshavet sydøst, opdagede ingen, at det norske oliedirektorat havde begået en fejl. En summeringsformel blev placeret i den forkerte kolonne, så oliefeltet så ud til at være tæt på 270 milliarder NOK værd. Da fejlen endelig blev opdaget og omtalt i en artikel i Teknisk Ukeblad i 2017, anslog en seniorforsker, at det korrekte sandsynligvis var, at projektet havde negativ, aktuel nettoværdi.

 

Ubelejlig konverteringsfejl

Et lidt nyere eksempel kommer fra England, hvor 15.841 positive Covid 19-test i 2020 blev udeladt fra den officielle statistik. Problemet opstod, da en CSV-fil blev hentet ind i Excel – for selv om CSV-filer kan have nøjagtig lige så mange linjer, som det er nødvendigt, har Excel-filer en fast, øvre grænse. Antallet virker måske ikke voldsomt i et land med 66 mio. indbyggere, men resultatet var, at 16.000 personer blev udelukket fra arbejdet med at spore nærkontakter i en periode, hvor smittespredningen i England steg dramatisk.

 

Pinlig tastefejl

Op til sommer-OL i London i 2012 havde arrangøren 10.000 billetter tilgængelige for alle, der ville se synkronsvømning. En fummelfingret medarbejder tastede desværre 2 i stedet for 1 i et regneark, og det er præcis sådan en tastefejl, der kan være nærmest umulig at opdage. Arrangøren solgte derfor 20.000 billetter, og da fejlen endelig blev opdaget, måtte de bruge enorme ressourcer på en pinlig oprydning i fuld offentlighed.

 

Kompromitterende fejlpublicering

Da det svensk-britiske lægemiddelselskab AstraZeneca sent i 2011 skulle offentliggøre sin 'guidance' for 2012, opdagede de desværre for sent, at der lå fortrolig information i Excel-filen, som de sendte ud til samtlige internationale analytikere, der fulgte selskabet. I vore dage kunne en tilsvarende bommert hurtigt vise sig at være i strid med GDPR-reglerne, og så kunne det – ud over de pinlige indrømmelser i fuld offentlighed – have medført saftige bøder.

 

Legendarisk derivat-bommert

Mange af disse fejl er alvorlige nok, men den mest kostbare fejl er stadig den, der blev begået af JPMorganChase i 2012. Denne fejl er ekstremt veldokumenteret og viser med al tydelighed, hvor galt det kan gå. Den korte version er, at en trader gennemførte en meget kompliceret derivathandel baseret på en uhyre avanceret beregning, han havde foretaget i Excel. Udfordringen var, at beregningen indeholdt en lillebitte fejl – som endte med at koste JPMorganChase 6,2 milliarder dollar.

 

Så hvad bliver konklusionen?

Vores mål med at fortælle disse historier er ikke, at folk skal holde op at bruge Excel. Excel er et glimrende værktøj, man kan gøre fantastiske ting med, men det skal bruges med omhu, og man bør ikke bruge det på opgaver, hvor der er bedre egnede værktøjer. Hvis du for eksempel bruger Excel til budgettering og forecasting, er det et område, hvor der findes specialudviklede værktøjer, der kan løse opgaven langt bedre.

Tjek gerne vores blogindlæg, der opsummerer 6 tegn på at I bør holde op med at bruge Excel til det!

Additional Reading