Lær om DORA, IFRS 16, NIS2 og kontrakthåndtering | House of control

Den reelle effekt af IFRS 16 på EBITDA: Hvad du skal vide

Skrevet af House of Control | 01.09.2025

IFRS 16 løfter EBITDA ved at omklassificere leasingudgifter fra driftsomkostninger til afskrivninger og renter. For analytikere og långivere er justeringer afgørende for at sikre sammenlignelighed, vurdering af lånebetingelser og sunde finansielle beslutninger.

Denne artikel giver et klart svar på et almindeligt spørgsmål: hvorfor øger IFRS 16 EBITDA? Vi gennemgår mekanismerne bag stigningen, viser hvordan man normaliserer resultaterne for bedre sammenlignelighed, og forklarer hvorfor standarden er vigtig for lånebetingelser, gearing og investorkommunikation.

Med IFRS 16 vises leasingudgifter ikke længere som simple driftsomkostninger. I stedet bliver de omklassificeret til afskrivninger og renteomkostninger. Denne regnskabsmæssige ændring har en direkte indvirkning på en af de mest overvågede resultatindikatorer: EBITDA.

For CFO’er, analytikere og investorer er det afgørende at forstå, at dette er en regnskabsdrevet stigning, ikke en forbedring af den økonomiske rentabilitet eller det frie cash flow.

Hvorfor øger IFRS 16 EBITDA?

I den gamle model blev operationelle leasingaftaler registreret som driftsomkostninger og trukket direkte fra driftsresultatet. Hver betaling reducerede EBIT og EBITDA på en enkel måde.

IFRS 16 ændrer fundamentalt denne behandling. De fleste leasingaftaler med en varighed på over 12 måneder skal kapitaliseres. På balancen registreres en brugsretaktiv (right-of-use asset), modsvaret af en tilsvarende leasingforpligtelse.

I resultatopgørelsen fjernes leasingudgiften fra driftsomkostninger. I stedet dukker to nye linjer op: afskrivning af brugsretaktivet og renteudgift på leasingforpligtelsen.

Her er det afgørende punkt: da EBITDA er defineret som resultat før renter, skat, afskrivninger og amortiseringer, ekskluderes både afskrivninger og renter. Leasingudgiften reducerer derfor ikke længere EBITDA på driftsniveau. Resultatet er en ”optisk” stigning i EBITDA.

Men virksomheden genererer ikke flere penge, og dens enterprise value har ikke ændret sig. Det handler blot om præsentation. Derfor justerer analytikere, kreditvurderingsbureauer og investorer de rapporterede tal for at fjerne IFRS 16-effekten og bevare sammenligneligheden.

Før og efter IFRS 16 – en hurtig sammenligning

 

Post

Før IFRS 16 (operationel leasing)

Efter IFRS 16 (kapitaliseret leasing)

Resultatopgørelse

Leasingudgift i driftsomkostninger

Afskrivning + renter under EBITDA

EBITDA

Reduceret med leasingudgift

Højere (leasingudgift ekskluderet fra EBITDA)

Balance

NA

Brugsretaktiv + leasingforpligtelse

Pengestrømsopgørelse

Leasing i driftens pengestrøm

Renter i finansiering, afdrag i finansiering

Gearing

Lavere (leasing udeladt)

Højere (leasingforpligtelse behandles som gæld)

Tabellen illustrerer, hvorfor rapporteret EBITDA stiger, mens rapporteret nettogæld også øges.

IFRS 16: Justering af EBITDA for bedre sammenlignelighed

Hvordan sammenligne resultater før og efter IFRS 16? Løsningen er at normalisere EBITDA ved at vende stigningen:

Justeret EBITDA = Rapporteret EBITDA – (leasingafskrivning + leasingrenter) + leasingudgifter

Tallene findes typisk i noteoplysningerne, og mange CFO’er offentliggør dem aktivt. Denne afstemning sikrer sammenlignelighed på tværs af perioder og mellem virksomheder.

To kontrasterende eksempler viser betydningen:

  • En detailkæde med hundreder af butikslejemål vil opleve en væsentlig stigning i EBITDA under IFRS 16, uden ændring i de underliggende økonomiske forhold.

  • Et konsulentfirma med et enkelt, mindre kontorlejemål vil opleve en meget begrænset effekt.

Uden justering risikerer man, at marginanalyser, EV/EBITDA-multipler og sammenligninger mellem virksomheder bliver forvrænget. Med justering får analytikere et retvisende mål for driftsresultatet.

En bedste praksis er at indbygge en standardiseret bro i de finansielle modeller. Indsæt IFRS 16-afskrivninger og renter, læg leasingbetalingerne tilbage, og du opretholder konsistens i værdiansættelsesarbejde, sammenligning med konkurrenter og trendanalyser.

Og det er ikke kun aktieanalytikere, der interesserer sig. Private equity-fonde, kreditanalytikere, ratingbureauer og corporate development-teams er alle afhængige af justeret EBITDA for at vurdere kreditnøgletal, gearing og opkøbsmål.

Et praktisk eksempel: IFRS 16 i luftfartsbranchen

Luftfartsselskaber giver en markant illustration. Flyleasing er langsigtede, højt værdisatte forpligtelser. Da IFRS 16 trådte i kraft, steg rapporteret EBITDA for store flyselskaber markant – i nogle tilfælde med milliarder. Men ingen investor troede, at flyselskaberne pludselig var blevet mere rentable.

Justeringer var nødvendige for at vurdere enhedsøkonomi, EBITDAR-marginer og afkast på investeret kapital. Dette eksempel understreger, hvorfor normaliserede tal er kritiske, når leasingeksponeringen er væsentlig.

Hvorfor IFRS 16 er vigtigt for lånebetingelser og EBITDA-nøgletal

For finansafdelinger handler dette om mere end regnskabsmæssig optik. IFRS 16 kan direkte påvirke overholdelsen af lånebetingelser og hvordan långivere opfatter gearing.

EBITDA er et af de mest anvendte covenant-nøgletal. Når rapporteret EBITDA stiger, ser gældsgraden bedre ud, og lånerummet virker større. Men banker lader sig ikke narre: leasingforpligtelser er reelle kontraktlige forpligtelser.

Derfor justerer mange banker deres definitioner. Almindelige tilgange inkluderer:

  • At definere EBITDA på en ”før-IFRS 16”- eller fastfrossen GAAP-basis.

  • At lægge IFRS 16-afskrivninger og renter tilbage i rapporteret EBITDA.

  • At behandle leasingforpligtelser som finansiel gæld ved beregning af nettogæld/EBITDA, gearing og rentebetjening.

Uden justering risikerer man fejltolkning. Forestil dig, at EBITDA stiger 20 % under IFRS 16. På papiret forbedres gearing. Men hvis banken fjerner stigningen og tilføjer leasingforpligtelser som gæld, kan du være tættere på at bryde lånebetingelserne, end du tror.

Løsningen er proaktiv gennemsigtighed. CFO’er og FP&A-teams bør afstemme rapporterede og justerede nøgletal i covenant-rapporteringen. Dette undgår konflikter, styrker tilliden hos långivere og sikrer overensstemmelse med kreditvurderingsbureauer.

Husk også: IFRS 16 øger den rapporterede bruttogæld i balancen, hvilket påvirker soliditetsnøgletal, gearing og endda kreditvurderinger.

Vigtige pointer: IFRS 16 og EBITDA

  • Hvorfor EBITDA stiger: Leasingbetalinger omklassificeres under EBITDA, hvilket giver en regnskabsmæssig stigning.

  • Hvordan man justerer: Fratræk IFRS 16-afskrivninger og renter, læg leasingbetalinger til.

  • Hvorfor det betyder noget: Ujusteret EBITDA kan forvride multipler, marginanalyser og sammenligninger.

  • Effekt på lånebetingelser: Långivere justerer definitioner for at afspejle reel gearing og kreditrisiko.

  • Handling for CFO’er: Integrer justerede EBITDA-broer i rapporteringen. Transparent afstemning forbedrer sammenlignelighed, styrker investortillid og beskytter mod covenant-brud.