Den reelle effekt af IFRS 16 på EBITDA: Hvad du skal vide

IFRS 16 øger EBITDA ved at omklassificere leasingomkostninger fra driftsomkostninger til afskrivninger og renter. For analytikere og långivere er justeringer afgørende for at sikre sammenlignelighed, vurdere lånebetingelser og træffe gode finansielle beslutninger.

Denne artikel giver et klart svar på et almindeligt spørgsmål: hvorfor øger IFRS 16 EBITDA? Vi gennemgår mekanismerne bag stigningen, viser, hvordan man kan normalisere resultaterne for bedre sammenlignelighed, og forklarer, hvorfor standarden har betydning for lånebetingelser, gældsgrad og investorkommunikation.

Med IFRS 16 bliver leasingudgifter ikke længere vist som simple driftsomkostninger. I stedet bliver de omklassificeret til afskrivninger og renteomkostninger. Denne regnskabsmæssige ændring har en direkte indvirkning på en af de mest overvågede resultatindikatorer: EBITDA.

For CFO’er, analytikere og investorer er det afgørende at forstå, at dette er en regnskabsdrevet stigning, ikke en forbedring i økonomisk lønsomhed eller øger cashflow (free cash flow).

Hvorfor øger IFRS 16 EBITDA?

I den gamle model (før IFRS 16) blev operationelle leasingforpligtelser bogført som driftsomkostninger og trukket direkte fra driftsresultatet. Hver betaling reducerede på en enkel måde EBIT og EBITDA.

IFRS 16 ændrer fundamentalt denne proces. De fleste leasingaftaler med en varighed over 12 måneder skal kapitaliseres. I balancen indregnes et brugsretaktiv (right-of-use asset) mod en tilsvarende leasingforpligtelse.

I resultatopgørelsen fjernes leasingomkostningen fra driftsomkostninger. I stedet dukker to nye linjer op: afskrivning af brugsretaktivet og renteomkostning på leasingforpligtelsen.

Her er det afgørende punkt: Da EBITDA er defineret som resultat før renter, skat, afskrivninger og nedskrivninger, bliver både afskrivninger og renter ekskluderet. Leasingomkostningen reducerer dermed ikke længere EBITDA på driftsniveau. Resultatet er en «optisk» stigning i EBITDA.

Men selskabet genererer ikke flere kontanter, og selskabsværdien har ikke ændret sig. Det er kun et spørgsmål om præsentation. Derfor justerer analytikere, kreditvurderingsbureauer og investorer de rapporterede tal for at fjerne IFRS 16-effekten og bevare sammenligneligheden.

Før og efter IFRS 16 – en hurtig sammenligning

Denne tabel viser, hvorfor rapporteret EBITDA øges, mens rapporteret nettogæld også stiger.

IFRS 16: Justering af EBITDA for bedre sammenlignelighed

Hvordan sammenligner man resultater før og efter IFRS 16? Løsningen er at normalisere EBITDA ved at reversere stigningen:

Justeredt EBITDA=Rapporteret EBITDA–(Leasingafskrivning+Leaserenter)+Leasingomkostninger

Tallene er som regel tilgængelige i noteoplysninger, og mange CFO’er oplyser dem aktivt. Denne afstemning sikrer sammenlignelighed på tværs af perioder og mellem selskaber.

To kontrasterende eksempler viser betydningen:

• En detailhandelskæde med hundredvis af butikslejeaftaler vil få EBITDA kraftigt oppustet under IFRS 16, uden ændring i realøkonomien.
• Et konsulentfirma med en simpel kontorleje vil have en langt mere begrænset effekt.

Uden justering kan marginanalyser, EV/EBITDA-multipler og sammenligninger mellem selskaber blive misvisende. Med justering får analytikere et reelt mål for driftsresultatet.

En »best practice« er at bygge en standardiseret bro i finansielle modeller. Tag IFRS 16-afskrivninger og renter med, læg leasingbetalingerne til igen, og du sikrer konsistens i værdiansættelse, benchmarking og trendanalyse.

Og det er ikke kun aktieanalytikere, der bekymrer sig. Private equity-fonde, kreditanalytikere, rating-bureauer og corporate development-teams er alle afhængige af justeret EBITDA for at vurdere kreditrisikomål, gældsgrad og opkøbsmuligheder.

Et praktisk eksempel: IFRS 16 i flybranchen

Flybranchen giver en tydelig illustration. Leasingaftaler for fly er langsigtede og af stor værdi. Da IFRS 16 trådte i kraft, steg rapporteret EBITDA for store flyselskaber betydeligt – i nogle tilfælde med milliarder. Alligevel troede ingen investorer, at flyselskaberne pludselig var blevet mere lønsomme.

Justeringer var nødvendige for at vurdere enhedsøkonomi, EBITDAR-marginer og afkast af investeret kapital. Dette case viser, hvorfor normaliserede tal er afgørende, når leasingeksponeringen er væsentlig.

Hvorfor IFRS 16 betyder noget for lånebetingelser og EBITDA-nøgletal

For økonomiafdelinger handler dette om mere end regnskabsmæssig optik. IFRS 16 kan direkte påvirke overholdelse af lånebetingelser (covenants) og hvordan långivere vurderer gældsgrad.

EBITDA er en af de mest brugte covenant-målinger. Når rapporteret EBITDA stiger, ser gældsgraden bedre ud, og lånerammerne virker større. Men banker lader sig ikke narre: leasingforpligtelser er reelle kontraktmæssige forpligtelser.

Derfor justerer mange banker deres definitioner. Almindelige tilgange er:

• Definere EBITDA på et »før-IFRS 16« eller frosset GAAP-grundlag.
• Lægge IFRS 16-afskrivning og renter tilbage til rapporteret EBITDA.
• Behandle leasingforpligtelser som finansiel gæld, når man beregner nettogæld/EBITDA, gearing og rentebetjening.

Uden justering risikerer man fejltolkning. Forestil dig, at EBITDA stiger 20 % under IFRS 16. På papiret ser gældsgraden bedre ud. Men hvis banken trækker stigningen ud og lægger leasingforpligtelser til som gæld, kan du være tættere på brud på lånebetingelser, end forventet.

Løsningen er proaktiv åbenhed. CFO’er og FP&A-teams bør afstemme rapporterede og justerede tal i covenant-rapporteringen. Dette undgår konflikter, bygger tillid hos långivere og sikrer overensstemmelse med kreditvurderingsbureauer.

Husk også: IFRS 16 øger rapporteret bruttogæld i balancen, hvilket påvirker soliditetsrater, gearing og endda kreditvurderinger.

Vigtige pointer: IFRS 16 og EBITDA

• Hvorfor EBITDA stiger: Leasingbetalinger omklassificeres under EBITDA, hvilket giver en regnskabsmæssig stigning.

• Hvordan man justerer: Træk IFRS 16-afskrivning og renter fra, læg leasingbetalinger til.

• Hvorfor det er vigtigt: Ujusteret EBITDA kan forvrænge multipler, marginanalyser og sammenligninger.

• Indvirkning på lånebetingelser: Långivere justerer definitioner for at afspejle reel gældsbelastning og kreditrisiko.

• Tiltag for CFO'er: Integrer justerede EBITDA-broer i rapporteringen. Transparent afstemning forbedrer sammenlignelighed, styrker investortilliden og beskytter mod covenant-brud.