Her er alt hvad danske virksomheder skal vide om IFRS 16

by Gregory Gjini Gregory Gjini | 09-10-2023 16:32:11

I denne guide kan du læse mere om, hvad IFRS 16 er, hvilken betydning standarden har for danske virksomheder, samt hvordan virksomhederne nemt kan forstå og implementere IFRS 16 og sikre, at deres data lever op til standardens krav. 

Her er alt hvad danske virksomheder skal vide om IFRS 16


I 2016 udsendte International Accounting Standards Board en international regnskabsstandard kaldet IFRS 16 med målet om at standardisere regnskabsmæssig behandling af lejekontrakter.

Fra 1. januar 2019 trådte den nye IFRS 16 om Leasing i kraft, hvilket har store konsekvenser for stort set alle danske virksomheder i forhold til administration af leasingaftaler og i forhold til virksomhedernes hoved- og nøgletal, der i sidste ende kan forårsage, at virksomhedernes regnskabstal ser anderledes ud. Derfor kræver standarden, at virksomheder fører god datadisciplin, for at de kan sikre den opdaterede data, der nu kræves. 

 

Læs mere om vores løsning til IFRS 16: IFRS 16 Software løsning

 

Hvad er IFRS 16?

IFRS 16 er en international regnskabsstandard udsendt i 2016 og udviklet af International Accounting Standards Board (IASB). IFRS 16 træder i kraft for at standardisere regnskabsmæssig behandling af lejekontrakter. På samme tid erstatter standarden den tidligere IAS 17-standard, og den påvirker hvordan lejekontrakter behandles i regnskabsmæssige rapporter.

IFRS 16 kræver, at virksomheder, der følger standarden, skal medtage både operative og finansielle lejekontrakter på balancen som aktiver og forpligtelser. Dette ændrer måden, hvorpå virksomheder rapporterer om lejekontrakter, da de nu skal afspejles som aktiver og gæld i stedet for kun som driftsudgifter.

På den måde har IFRS 16 effekt på virksomheders regnskabstal - størrelsen af driftsresultatet, balancesummen, størrelsen af langfristede aktiver, størrelsen af rentebærende gæld og soliditet samt egenkapital. 

Den primære hensigt med IFRS 16 er at give investorer og interessenter mere gennemsigtighed og nøjagtig information om en virksomheds lejeforpligtelser og lejeaktiver. Som nævnt kan dette påvirke virksomhedens nøgletal såsom egenkapital og gældsforhold. Det kræver, at virksomheder ændrer deres regnskabsprocedurer for at overholde standarden, hvilket betyder, at IFRS 16 fører til ændringer i pengestrømsopgørelsen.

 

Hvordan påvirker IFRS 16 danske virksomheder?

IFRS 16 har konsekvenser for danske virksomheder på flere måder, og det er væsentligt, at virksomhederne og deres økonomiafdelinger forstår de forskellige påvirkninger:

Balancesituationen: IFRS 16 betyder, at lejeaktiver og lejeforpligtelser skal vises på balancen. Det medfører en øget aktivmasse samt gæld på balancen, der kan have konsekvenser for nøgletal, såsom egenkapital og gældsforhold. Derfor skal danske virksomheder omstrukturere måden, de rapporterer deres balance, så de kan overholde denne ændring, som IFRS 16 forårsager. 

Rapportering af indtægter og omkostninger: Førhen skulle lejekontrakter kun indgå i regnskabet som driftsomkostninger. Men med IFRS 16 skal lejekontrakterne behandles som afskrivning af lejeaktiver og renteomkostninger på lejeforpligtelser. Det kan påvirke virksomhedernes resultatopgørelse og EBITDA og have skattemæssige konsekvenser. 

Cash flow-opgørelsen: Standarden påvirker også virksomhedens kontantstømopgørelse. Lejebetalinger, der før indgik i driftsomkostninger, skal nu opdeles i rente- og afdragskomponenter. Det har betydning for, hvordan danske virksomheder rapporterer deres kontantstrømme. 

Rapportering og dokumentation: For at overholde IFRS 16-kravene skal virksomheder i Danmark ændre deres rapporteringsprocedurer, systemer og datadisciplin. Dette inkluderer indsamling af data såsom lejekontrakter, beregning af renter og afskrivninger og andre nødvendige oplysninger til den regnskabsmæssige rapportering.

Danske virksomheder gør klogt i at forstå og omfavne disse ændringer, da det kan medføre konsekvenser såsom tab af investorkapital og negativ påvirkning af virksomhedens finansiering og rapportering, såfremt de ikke overholder IFRS 16-kravene.

 

Implementering af IFRS 16 i danske virksomheder

Implementeringen af IFRS 16 i Danmark har været en betydelig udfordring for danske virksomheder. Denne internationale regnskabsstandard, som trådte i kraft i 2019, har ændret den måde lejekontrakter og leasingaftaler håndteres og rapporteres på i Danmark.

Det gør sig gældende, at virksomheder med god datadisciplin og forståelse af, hvordan IFRS 16 påvirker dem, er bedre rustede til at navigere gennem implementeringsprocessen og drage fordel af de muligheder for forbedret transparens og styring, som standarden kan tilbyde.

 

Her er nogle af de vigtigste aspekter ved implementeringen af IFRS 16:

For det første har IFRS 16 krævet, at danske virksomheder nu skal genoverveje deres regnskabspraksis og procedurer for lejeaftaler. Dette omfatter at indsamle og vedligeholde omfattende data om lejekontrakter, herunder oplysninger om kontraktperioder, betalinger og leasingaktiver.

Derudover har implementeringen haft en mærkbar indvirkning på finansiel rapportering. Tidligere blev lejeomkostninger kun anerkendt som driftsomkostninger, mens IFRS 16 kræver, at lejeaktiver og lejeforpligtelser vises på balancen. Dette har ændret balancerapporteringen og kan påvirke nøgletal som egenkapital og gældsforhold.

Danske virksomheder har også skullet tilpasse sig ændringer i kontantstrømrapporteringen, da lejebetalinger nu er opdelt i rente- og afdragskomponenter, hvilket ændrer, hvordan kontantstrømme rapporteres og analyseres.

IFRS 16 stiller altså nye krav til implementering, hvilket betyder, at danske virksomheder må investere i opdaterede systemer og regnskabsmæssig ekspertise for at overholde standardens krav og ikke mindst at virksomhedens økonomiafdeling forstår, hvordan de korrekt kan efterleve IFRS 16-kravene.

 

Implementering af IFRS 16 i Danmark

Alt efter hvilken type virksomhed du har med at gøre, påvirker IFRS 16 virksomheden på forskellige måder, der varierer efter branche og kontrakttyper.

Her er nogle eksempler på, hvordan IFRS 16 kan påvirke forskellige typer virksomheder:

For en detailhandelskæde, der tidligere lejede butikslokaler, vil ændringerne betyde, at kæden nu både skal indregne aktiver og forpligtelser relateret til lejeaftaler på balancen. Det kan påvirke detailhandelskædens egenkapital og gældsniveauer og ikke mindst kræve, at dette er tilpasset i regnskabsrapporteringen.

En produktionsvirksomhed, der lejer produktionsudstyr, skal nu følge IFRS 16-kravene oplyse om lejeaktiver og lejeforpligtelser på balancen. Dette kan påvirke nøgletal som aktivernes omsætningshastighed og gældsforhold.

It-serviceudbydere, der har leasingaftaler, for eksempelvis servere og datacentre, vil nu skulle håndtere regnskabsmæssige afskrivninger og renter på disse aktiver, hvilket kan påvirke resultatopgørelsen og balance.

I denne rapport illustrerer KMPG ændringer til IFRS-årsrapporten i 2019, hvilket kan give dig et overblik over de nye forhold, der gjorde sig gældende for IFRS-årsrapporten 2019 i forhold til årsrapporten 2018. 

Ovenstående eksempler illustrerer, at IFRS 16 påvirker virksomheder på forskellige måder, alt efter hvilken branche, virksomheden befinder sig i samt hvilke typer kontrakter, de arbejder med. Det væsentlige er her, at implementeringen af IFRS 16-standarden varierer fra virksomheder til virksomhed, men som hovedregel kræver det, at virksomhederne forstår standardens krav samt hvordan de skal efterleve disse.

Det kræver nøjagtighed og opdaterede regnskabssystemer, der kan håndtere kravene. Der er heldigvis hjælp at hente.

 

Hvordan efterlever du IFRS 16-kravene? 

Danske virksomheder er nødsaget til at implementere processer, der gør, at de kan efterleve IFRS 16-kravene. Denne efterlevelse kræver en nøje planlagt og systematisk tilgang, hvor især virksomhedernes økonomiafdeling skal være klar over IFRS 16-standarden. Her gør virksomheder særligt klogt i at beslutte og lægge sig fast på hvilke implementeringsregler, de vil benytte.

Herefter skal virksomhederne indsamle alle nødvendige data om deres eksisterende leasingaftaler og ikke mindst overveje at etablere et system, der sørger for, at denne dataindsamling er opbevaret samt opdateret et centralt sted i virksomheden. Derudover bør virksomhederne analysere, hvordan IFRS 16 påvirker deres regnskabstal, og om det har betydning for virksomhedens fremtid, investeringsbudget, leasingaftaler og budget. 

 

Nem implementering og efterlevelse af IFRS 16-kravene

Der er heldigvis hjælp at hente til at gøre implementeringen af IFRS 16 samt overholdelse af de dertilhørende krav lettere. House of Control byder på softwareløsninger, der er specialiserede i regnskabsmæssig styring samt compliance med IFRS 16-kravene.

Dette er nyttigt for virksomheder, der på den måde kan forenkle og automatisere processerne forbundet med IFRS 16-kravene og ikke mindst forbedre nøjagtigheden i regnskabsrapporteringen samt styring af lejeaftaler. 

Der er flere måder, House of Control kan hjælpe danske virksomheder med at implementere samt være compliant over for IFRS 16-kravene:

  • Automatisering af regnskabsprocesser: Gennem House of Controls brugervenlige software kan du automatisere indsamlingen og behandlingen af data om lejekontrakter. Dette hjælper danske virksomheder med at undgå manuelle og tidskrævende processer, hvilket er afgørende for at efterleve IFRS 16 korrekt og i stedet bruge tiden på værdiskabende arbejde.

  • Regnskabsmæssig overholdelse og reducering af fejl: Software sikrer, at de regnskabsmæssige poster er korrekte og i overensstemmelse med IFRS 16-standarden. Dette er afgørende for at undgå fejl i rapporteringen, reducere risici og overholde internationale regnskabsstandarder.

  • Rapportering og analyse: House of Controls løsninger giver danske virksomheder mulighed for at generere nødvendige rapporter og analyser i overensstemmelse med IFRS 16. Dette gør det muligt for virksomheder at forbedre deres kommunikation med investorer, interessenter og revisorer.

  • Overvågning og sporbarhed: Softwaren giver mulighed for at overvåge lejekontrakter, leasingaktiver og lejeforpligtelser på en kontinuerlig basis, hvilket gør det lettere at følge op på kontraktændringer og opdatere regnskabsmæssige poster i realtid, så du kan føre god og opdateret datadisciplin.

  • Brug tid på værdiskabende opgaver: House of Control tilbyder træning og support til danske virksomheder for at sikre, at deres personale har den nødvendige viden og færdigheder til at bruge softwaren effektivt og forstå IFRS 16-standarden. Dette letter arbejdet for regnskabspersonale, der i stedet kan bruge deres værdifulde tid på andre vigtige opgaver i virksomheden uden at bekymre sig om regnskabsarbejde, der i stedet kan automatiseres. 

Danske virksomheder gør sig selv en tjeneste ved at implementere software, der kan automatisere de opgaver, der er forbundet med at efterleve IFRS 16-kravene og sørge for en systematisk tilgang til at operere i overensstemmelse med standarden. Det er ikke mindst væsentligt at forstå IFRS 16 og dens indvirkning på din virksomheds regnskabspraksis.

 

Er du klar til at tage din IFRS 16-håndtering og compliance til næste niveau?

Bliv bekendt med løsningen nu - IFRS 16

 

 

Additional Reading